Raw food

Raw food er mad fra planteriget i den mest naturlige form. Rå. Frisk. Solmoden. Levende. Fyldt med livskraft og energi. Farverig og intens. Økologisk, biodynamisk eller vild.
Spis alle farvene! Grøn fra bladgrønt, agurk, kål eller græs. Rød fra solmodne tomater eller røde jordbær. Violet fra aubergine eller blåbær. Orange fra friske appelsiner eller gulerødder. Gul fra citroner eller gul peber. Rubinrød fra hindbær eller saften af rødbede. Intens og naturlig. Fyldt med energi.
Raw Food er ren kærlighed til din krop. En livsstil, hvor maden højst opvarmes til 42°C. Raw food har det højeste indhold af enzymer, vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, da mades ikke nedbrydes ved opvarmning eller anden forarbejdning.
Raw food har givet mig en større forståelse for naturlig mad. Det gælder ikke om at spise 100% raw food. Det gælder om at lytte til sin krop. Raw food har en fantastisk evne til at rense kroppen for den usunde livsstil, som vores moderne madkultur har medført og tilføre den næring i den reneste form. Når du spiser raw food skærpes sanserne og du kan mærke, hvad dét du spiser rent faktisk gør ved din krop.
Vegansk raw food er mad fra planteriget fyldt med livskraft og energi - rå, naturlig og mere basisk. Ren kærlighed til din krop.
  • Grøntsager
  • Bladgrønt
  • Frugt
  • Bær
  • Nødder, kerner og frø
  • Olier
  • Spirer
  • Havplanter (tang og alger)
  • Svampe
  • Superfoods
  • Urter
  • Vilde planter og vilde urter
  • Krydderier

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Undgå at tage kiloene på igen, her er guiden til et varigt vægttab!

En grønnere og mere rå livsstil

Dette er den uskrevne og hemmelige regel i forhold til et hurtigt vægttab